I Middelalderhaven har vi mange urter, buske og træer, som skal bestøves af insekter, derfor ser vi gerne at både de vilde bier og honningbierne trives og har det godt. Vi får kun mange frugter og frø hvis bestøvningen lykkes.
I biavlernes tidsskrift ses biplantekalenderen, som bl.a. rangordner planter efter deres indhold af nektar og pollen. Når en plante har nektar og pollen får den tal fra 1-3. Kalenderen er sidst opdateret i 2013 i deres blad.
I Middelalderhaven sælger vi vore potteplanter til haveejere, som gerne ser et element i haven, hvor der er mad til bierne. Vi sælger også frøposer, evt. frøblandinger efter deres kvaliteter til insekterne. Mange haveejere holder dertil også af blomster til dagsommerfugle ol.
Herunder har vi valgt et antal planter, hvor indhold af nektar og pollen er højt og hvor vi kan levere potteplanter og frø.
På Middelalderhavens hjemmeside forsøger vi at bringe fotos af vore planter, hvor de besøges af bestøvere.
Plante nektar/pollen
Anis Isop 3-1
Boghvede 3-1
Brunrod 2-2
Citronmelisse 2-2
Døvnælde 3-2
Esparsette 3-3
Gederams 3-3
Grønkål 3-3
Hjertespand 3-2
Hjortetrøst 2-2
Hjulkrone 3-2
Honningurt 3-3
Hundetunge 2-1
Isop 3-1
Judaspenge 2-2
Kartebolle 2-2
Katost 2-2
Kongelys 1-2
Kornblomst 3-2
Kulsukker 3-1
Lammeøre 2-2
Lavendel 3-2
Lungeurt 2-2
Gul Lærkespore 2-1
Merian 2-1
Mynte 3-1
Læge-Oksetunge 2-1
Perikon 2-2
Purløg 3-1
Have-Reseda 3-2
Læge-Salvie 3-2
Mark-Stenkløver 3-2
Læge-Stokrose 2-3
Timian 3-2
Vedb. Torskemund 2-1
Valmue 0-3
Æselfoder 2-2